CASE: En total løsning til Letvægten med et godt samarbejde
Opgaven startede som hjælp til at få den helt nye hjemmeside SEO venlig – men blev lidt mere omfattende
Rikke havde købt en ny hjemmeside der delvist var finansieret med en vækstpakke. Hun var ikke tilfreds med siden og det firma der havde leveret den ville og kunne ikke imødekomme hendes ønsker, ej heller de helt basale krav en ny hjemmeside skal leve op til i dag. Siden havde udover vækstpakken samtidig kostet Rikke mange penge, derfor var de vigtigste ting til at starte med:
- Vi udførte gennemførende søgemaskine optimering, så hun havde en chance på Google
- Oprydning på siden så brugerne nemmere kunne navigere rundt på siden – der var meget rodet!
- Guide og rådgivning til Rikke, så hun med tiden kunne klare opgaven selv
Samarbejdet forsatte dog og som I kan læse længere nede blev det et noget mere omfattende forløb i et tæt og godt samarbejde med Rikke
Siden havde mange fejl og som nævnt manglede der SEO og brugervenligheden var i bund. Men siden manglede også at være responsive, så den tilpassede sig alle enheder den bliver læst på. Dette er yderst vigtigt da Google, som er den suverænt mest brugte søgemaskine i Danmark, straffer sider der ikke automatisk tilpasser sig alle enheder. Vi har også lavet siden “full width” som betyder at man benytter hele skærmens bredde.
Læs mere om SEO og vigtigheden heraf her
Et fantastisk samarbejde med den altid dygtige og livsglade Rikke
Vi indsatte hurtigt et modul på hjemmesiden der gav Rikke mulighed for udfylde meta titel og beskrivelse. Det er bl.a. den tekst du gerne vil have der kommer frem når dine brugere søger efter dig/dit produkt på f.eks. Google. Derefter gik vi igang med et samarbejde med Rikke omkring den bedst mulige hjemmeside, ud fra den skabelon det første firma havde leveret – den nye hjemmeside kom først senere. Siden blev overskuelig, med gode og let læselige tekster, der gjorde det nemt for brugeren at finde de sider der var relevante.
Vi anbefaler at man altid laver sin meta titel og beskrivelse samtidig med man laver tekst til den enkelte side, da det ellers hurtigt kan blive en uoverskuelig opgave.
Herefter gik vi igang med at gøre Rikke til en dygtig blogger. Hun var i forvejen dygtig på Facebook, både med tekst og grafik, så det var en mindre opgave. Samtidig hjalp vi Rikke til at strømline hendes standard mails, så hun ikke skal opfinde en ny tekst, hver gang der f.eks. kommer en ny deltager på et af holdene.
Den nye hjemmeside som sidste trin (Opdateret: 2. AUGUST 2016)
Hvorfor solgte så vi ikke en ny hjemmeside til Rikke med det samme?
Vi respekterer vores kunder og trækker aldrig et produkt ned over hovedet på dem. I dette tilfælde havde Rikke haft en dyr og dårlig oplevelse med et andet firma og ville gerne tage det stille og roligt med hendes markedsførings budget.
I dag har Rikke valgt at få etableret en flot og overskuelig hjemmeside der matcher hendes firma. Se siden her: Letvægten.dk
Hjemmesiden lever op til alle nutidens standarder, hvilket vi synes er en selvfølge når man leverer en hjemmeside. Her er der blevet brugt produktet “Total løsninger”
Når man som Rikke vælger en total løsning, kan man få hjælp til alt i sin markedsføring. Rikke har ud over vores firma fået hjælp at 2 af vores samarbejdspartnere der er henholdsvis grafiker og fotograf.